top of page
Søg
  • Forfatters billedePernille Bærendtsen

Vi vil gerne tale om vejr på Lolland, men ikke klima




Min far har sat et flag i grøftekanten på vejen op til deres indkørsel, så jeg kan styre fri af vandmasserne. Markerne på vej herud er dækkede af store søer, selv herinde midt på Lolland langs kanten af de lollandske alper. I Indrefjorden i Nakskov står vandet højt, men det strømmer nu mod fjorden som en snørklet, grumset flod i Tanzania, der vasker den fede jord med sig ud mod havet under den lange regntid.


'Du skulle se vores have. Jeg bor på Maribovej, i lavningen' sagde en kvinde til mig i går morges mens jeg låste min cykel på vej ind i Rema. Hun forklarede herefter i detaljer, hvordan hendes have stod under vand. Som var jeg allerede en indviet nabo, startede hun fortællingen lige på og rå. Kvinden udstrakte sin historie til de oversvømmede områder i Græshave og Arninge mod Dannemare. Så langt var jeg med. Men så blev ordene til en gammel anekdote om en kvinde, der engang var kommet til at køre i en afvandingsgrøft, hvor hun druknede. 'Og ja, det var da beklageligt' medgav hun, da jeg så skeptisk ud - 'men om jeg ikke da også kunne forstå, at det jo var en dum idé efterfølgende at lukke grøften bare af den grund, særligt nu'. Jeg vævede, ude af stand til at løfte den lettere dystopiske stemning, som jeg ikke havde planlagt at tage med hjem fra supermarkedet. Jeg tog mig i at lede efter optimistiske ord, men jeg nåede ingen vegne, før kvinden proklamerede: 'Det er jo alligevel for sent. Der er ikke noget, vi kan gøre’.


Jeg blev i tvivl om hun talte om klimaet på et overordnet plan, eller mere bogstaveligt om al den regn, inklusive stormfloden i oktober, der har gennemvædet Lolland. Det er ikke svært at finde folk, der vil tale om vejret på Lolland, men der er unægtelig langt mellem dem, der vil tale klima. Og mens kommunens risikostyringsplaner fokuserer på tekniske løsninger som bl.a. højvandeporte, diger, pumper, afvanding osv., er det i kommunens udviklingsplan tydeligt, at ’For Lolland er grøn omstilling først og fremmest en vækststra­tegi og et afgørende redskab til at opnå en bæredygtig kommune, hvor det gode liv kan leves også på lang sigt’. De to lolland-falsterske kommuners erhvervsudviklingsplatform Business Lolland Falster bruger fx metaforen ’vind’ i deres julehilsen for den vækst, der finder sted lige nu på Lolland-Falster. Her er modvind blevet til medvind bl.a. fordi Folketinget i december vedtog, at fabrikken i Rødbyhavn, som producerer betonelementer til Femern-forbindelsen, skal 'permanentgøres', samt at den ’grønne gasledning’ til sukkerfabrikken i Nakskov snart er en realitet.


Der bruges ord fra den helt store skuffe som fremdrift, vækst, virketrang, investeringslyst, erhvervsudvikling, vækstpotentiale, flere PTX-anlæg og CO2 lagring, og turisme kobles med værdier som 'rekord' samt 'stor investeringsinteresse både fra udenlandske og danske investorer'. Lolland Kommune er i øvrigt Lollands største arbejdsplads, og er derfor givet en særlig rolle i kommunens klima- og energiplan 2020-2050 – jeg har som ansat i kommunen på 6. måned ikke oplevet skyggen af et initiativ til noget så enkelt som fx at ’udfase engangsservice og generelt minimere forbrug af plast i 2021’ (s. 29). Vækst er, ifølge kommunen, vejen til målet, som er det gode liv på Lolland. Det er ikke svært at forstå, når det handler om et sted, der har kæmpet i modvind i årtier. Men vækst er også forbrug og stigende vandstand og uforudsigeligt vejr, som unægtelig vil gøre det sværere at leve det gode liv på en ø, hvor et stort areal er opdæmmet og inddiget jord, der holdes tørt vha. pumpestationer. Elementfabrikken giver arbejdspladser, men den bliver også en af de absolut største CO2-udledere i regionen. Argumentet for gasledningen er grøn energi og igen vækst i form af arbejdspladser, ikke kun indenfor sukker, også morgenmadsprodukter, maling og asfalt. Jeg er egentlig mest forundret over det her stærke fokus på vækst på trods af, at konsekvenserne heraf aldrig har været tydeligere.


Links:

12 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

dunia duara means 'the world is round' in Swahili

 pernille.baerendtsen@gmail.com / Signal & WhatsApp +4529717068 

  • Twitter
  • LinkedIn Social Icon
  • Instagram
  • Facebook
  • Flickr Social Icon
bottom of page