'Samlet stel' lyder det fra alle Nakskovs genbrugsbutikker - som var det en præstation, der nu belønnes - desværre typisk posthumt - for den store indsats det er at ønske sig, indkøbe og kunne invitere gæster til et veldækket bord.
Nostalgien gennemsyrer Lolland. Og jeg ved godt hvorfor, tror jeg. Den demografiske pyramide er her stik modsat end i fx Afrika, vores ungdomsprocent er lavere end det danske gennemsnit, og måske betyder det at der hellere kigges tilbage end frem. Jeg ser i hvert fald hvordan det typisk giver sig udslag i bibliotekets 'crowdsourcede' bogudgivelser - de opfordrer ALTID lollikkerne til at kigge tilbage på deres skolegang, opvækst i landsbyerne eller i roerne. Eller opslag i Nakskov-facebookgruppen, der koger over, når folk sentimentaliserer om hvor meget bedre det var at drikke sig fuld på Kælderen i 1980-90erne.
Kan vi ikke også få noget fremtid?
Jeg samler ikke på stel. Jeg køber i stedet alt det smukke, billige og blå eller transparente, og gerne det hårdføre østeuropæiske porcelæn, som jeg nu har lært måske engang har sejlet frem og tilbage på Gedser-Rostock. Alt det hjemløse, ukurante og det, der ikke længere har en familie. Altså, et stel 😉
Lidt som med befolkningssammensætningen i fremtiden - så vil jeg vove den påstand at samlede stel både er kedelige og begrænsende, mens det 'stel' du tillader dig at bringe sammen på tværs af diverse oprindelser og aldre er langt mere interessant. Og så er det i øvrigt billigt, nemt at supplere og sjovt udbygge fordi jeg selv bestemmer reglerne 😉. Og så kan gæster også selv vælge, hvor unikke de vil være!
PS. Ikke alt på billedet er fundet i Nakskov.