Mit lollandske ophav

Kirkerne ligger på stribe ude nord for Nakskov - forbundet af fine små veje: Lille Løjtofte, Herredskirke Kirke, Branderslev og Sandby. På klare dage, kan man se alle kirketårnene et sted nede bag Herredskirke. Fra Branderslev kan man se Sankt Nikolai i Nakskov.

Sammen med min farfars fætter brugte jeg en torsdag i september på at lede efter forfædre. På Branderslev Kirkegård fandt vi min oldefars brors og hans kones - dvs. min farfars fætters farmor og farfars, gravsten bag en vildtvoksende busk. Lågen til kirkegården på Branderslev Kirke fortæller om dengang smedehåndværk også var en kunst. Taget har det desværre ikke for godt. Herredskirke - hvis tag ikke er tæt, og som det er blevet foreslået at rive ned. Ret vildt, hvis I spørger mig.

På Lille Løjtofte Kirkegård ledte vi efter mine tipoldeforældres gravsten. På billeder i lokalhistorisk arkiv er de iført stadstøjet og fotograferet - nok et sted i Nakskov. Vi gik rundt og rundt, og så stod den dér som den største lige ret indenfor på kirkegården. Mine tipoldeforældre, Henrik og Bolette, og generationen før dem, boede dengang på Bærendtsensminde, gården et stenkast væk fra kirken. Henriks far, min tiptipoldefar hed egentlig Berndt/Bendt/Bærendt Jensen, men byttede om til Jens Bærendtsen, da staten i 1828 påbød familier at tage sig et fast efternavn fordi vi var for mange, der hed det samme. Det hang ved. Det her efternavn, der er helt umuligt at oplyse over telefonen og helt håbløst, når jeg er blevet præsenteret i fx Tanzania. Min tipoldemors fødenavn Wiell hang i øvrigt også ved, således at hendes børn fik det som mellemnavn.